NCC er Nordens og Danmarks næststørste udviklings- og entreprenørvirksomhed. NCC beskæftiger 25.000 medarbejdere og omsætter for ca. 45 mia. svenske kroner. NCC er en virksomhed der både anlægger veje, bygger og sælger boliger samt kontorer, og sælger sten, grus og beton.
Hvad var deres udfordring?
NCC er en virksomhed med mange forskellige forretningsområder og mange forskelligartede målgrupper herunder den almindelige boligkøber (da NCC selv sælger deres boliger direkte). Det gør med andre ord kommunikationsopgaven kompleks. NCC havde fået opbygget et fornuftigt kendskabsniveau, men kendskab i sig selv er ikke nok. Målgruppen skulle involveres dybere for at skabe resultater. De skulle kende og forstå virksomheden. Forstå, respektere og værdsætte NCCs holdninger og handlinger.
Hvad var Integrals rolle?
Integral gennemførte i samarbejde med NCC en analyse for at identificere kernen i NCC brand’et. Det som på relevant vis differentierer NCC fra de andre aktører i markedet. Med udgangspunkt i dette strategiarbejde udviklede Integral en ny branding-platform med tilhørende kommunikationselementer.
Hvad var løsningen?
Omdrejningspunktet i NCCs nye branding-platform var at sikre sammenhæng mellem NCC-værdierne, handlingerne og den eksterne kommunikation – båret af det nordiske pay-off ”Forvent lidt mere”. Kommunikationen skulle ikke længere kun fortælle, hvem NCC er, men i højere grad fortælle hvad NCC laver, hvordan NCC arbejder, og hvorfor NCC arbejder sådan. For at fortælle historien om at NCC er dem der leverer et ordentligt stykke arbejde – til tiden, udviklede Integral kommunikationskonceptet ”Kan du gætte, hvem vi er?” Konceptet er implementeret på TV, annoncer, boligmarkedsføring og meget mere. Resultatet var markant fremgang på alle image- og salgsmæssige parametre; både inden for BtB og BtC.
Tilbage
Læs mere



















































